Skip to main content

Hvepse

Lad Dansk Skadedyr hjælpe med jeres skadedyr

Lider I af hvepse?

Hvepse, den med de sorte og gule striber, er helt almindelige i den danske natur og vil være at se fra foråret til sensommeren og endda nogle gange hen i december måned, alt afhængig af vejr og vind. Hvepse bygger deres bo på lofter, i udhæng, i carporte, i legehuse, i træer og lignende steder. De bygger også deres bo i jorden – jordhvepse kalder vi dem, men det er akkurat samme slags som dem, der bygger ovenover jorden.

De almindelige hvepse (arbejderne) bliver 11-16 millimeter i længden og dronningen 16-19 millimeter. Hos den store gedehams bliver arbejderne 18-24 millimeter og dronningen 25-35 millimeter og her er man ikke i tvivl, når man er i nærheden, da deres summen er meget høj og markant.

Hvepse (gedehamse) lever kun en sommer i det samme hvepsebo, uanset hvor det befinder sig. Næste sommer vil de nye befrugtede dronninger bygge et nyt hvepsebo. I løbet af vinteren opholder de sig på lune og tørre steder, eksempelvis et loft.

Pas på hvepsene, de kan være meget aggressive og vil automatisk føle sig truet, når man kommer tæt på boet eller indgangspartiet og så vil de straks angribe. Et frithængende bo kan man med det samme se, hvor stort det er og dermed det potentielle antal af beboere. Et hvepsebo, der er ”skjult” i udhæng eller andre steder, er lidt sværere at vurdere størrelsen på, men her må man iagttage aktiviteten omkring indgangspartiet. 

De fleste mennesker vil helst slippe af med hvepse hurtigst muligt, da hvepsens stik altid er meget smertefuldt og er rigtigt farligt. Hvis man er allergisk overfor giften fra hvepse og gedehamse, kan den være dødelig. Giften er i ”familie” med slangegift. En hveps kan stikke mange gange, da brodden ikke sidder fast, men trækkes med tilbage, når den har stukket. Giften vil dog aftage efterhånden, som den stikker, da den ikke har uanede mængder i sig.

Husk at søge lægehjælp, hvis du føler ubehag efter stik fra hvepse/gedehamse, især hvis stikket er i mund og hals.

Lad nu være med at forsøge at bekæmpe med benzin og ild. Hvis det er i den tørre tid på året, får man pludselig brændt andet end hvepseboet af.

Har du allergi overfor hvepse, så få en professionel skadedyrsbekæmper til at hjælpe dig, da du er meget tæt hvepsene, når du forsøger at bekæmpe disse.

Ring til os

MobilePay

20708500