Skip to main content

Myrer

Lad Dansk Skadedyr hjælpe med jeres skadedyr

Lider I af myrer?

Sort havemyre – på latin: Lasius niger

Den mest almindelige myre såvel indendørs, som i haven og i flisebelægningen. Der findes adskillige myrearter, men vi vil fokusere på den sorte havemyre, da det er den oftest forekommende myre på de danske parceller. Dansk Skadedyr bekæmper naturligvis alle slags myrer, så ring blot, såfremt de observerede myrer ikke er sorte havemyrer, så rykker vi gerne ud og afhjælper problemet. Nederst findes dog et afsnit med herkulesmyren, da den kan gøre rigtig stor skade på trækonstruktionen på dit hus.

På trods af navnet, så er den sorte havemyre faktisk mørkbrun og arbejderne bliver op til 5 millimeter lang. Arbejdermyrerne er dem, vi oftest ser inde i huset eller i haven, når de er på jagt efter føde. Når arbejdermyren har fundet noget spiseligt, så lægger den et duftspor, så de andre arbejdere kan finde føden og derfor ser man ofte disse lange rækker af myrer, der nærmest følges ad hen til fødekilden. Myren er et nyttedyr, som er en del af biodiversiteten i naturen.

Deres føde er ofte noget sødt, som sukkeragtige madvarer. Når vi ser myrer indendørs, skyldes det sukkerholdige fødevarer, der står fremme eller ikke er pakket ordentligt væk. Det kan være brødkrummer på gulvet eller marmeladeglasset, der står fremme. I naturen kan det være frugter og bær, men også ekskrementer fra bladlus. Derudover er de rovdyr og går gerne i krig med andre smådyr, som de angriber og spiser. Arbejderne bevæger sig mange gange langt væk i jagten på føde.

Et myrebo kan rumme op til 10.000 beboere, så det kan blive rigtig stort og dermed myreproblemet tilsvarende stort. Boet består af arbejderne uden vinger, som er hunmyrer, der ikke er udviklede til at producere æg. Så er der hanner med vinger og dronninger (hunner med vinger). Myrerne bygger for det meste deres bo i jorden og gerne under fliser og sten. De kan dog også bo i råddent træ, det kan være træ på huset, der er råddent eller træ i naturen.

Hvilken skade forvolder myrerne

I foråret vil man mange gange opleve myrerne indendørs og oftest ved huse, der er bygget direkte på jorden, hvor de finder vej gennem revner og sprækker i betondækket eller gennem rørgennemføringer og lignende. De befinder sig under huset eller under gulvet, hvor de kan beskadige gulvet, da der er fugt, hvor myrerne befinder sig. Man ser deres ”indgangspartier”, hvor der kan forekomme små sandbunker. Når dette problem opstår, så skal man omgående få fat i en skadedyrsbekæmper, der kan løse problemet inden det stikker helt af og skaden bliver for stor.

Derudover er der det udendørs, hvor myrerne underminerer fliser og belægninger, så man skal have lagt sin terrasse eller indkørsel om. Det er en forholdsvis dyr affære. Hvis myrerne befinder sig langs soklen, ved døre og lignende, så er der stor risiko for at de bevæger sig ind i huset på et tidspunkt. 

En gang hen på sommeren, kan du kunne observere flyvemyrer. Det er parringstid og her parrer de vingede myrer sig. Hannerne dør og nogle af hunnerne ligeså. Hunnerne, der ikke dør, vil nu skabe deres egne myresamfund, hvor de opholder sig og lægger æg i resten af deres levetid.

Selvom det handler mest om den sorte havemyre, så vil jeg for en god ordens skyld nævne herkulesmyren, som man omgående skal have bekæmpet, da den æder træværket i huset.

Herkulesmyre – på latin: Camponotus herculeanus

Som ovenfor nævnt, så kan herkulesmyren gøre alvorlig skade på trækonstruktionen på dit hus. Herkulesmyren er den største myre i Danmark og arbejderne bliver fra 5-14 millimeter, dronningen op til 20 millimeter. Den er dog forholdsvis sjælden og findes kun i nåleskovene i Nordjylland og Nordsjælland. Dronningen finder en træstamme, en træstub eller lignende, hvor hun kan etablere sig og bygge sin rede. Hun foretrækker nåletræer, men kan dog godt anvende løvtræer. Et myrebo/samfund kan være beboet af op til 3.000 myrere og under tiden bliver der bygget flere satellit-boer, der alle udspringer fra det oprindelige ”store” bo. Herulesmyrerne lever af andre insekter og søde sager, som eksempelvis plantesafter.

Herkulesmyrerne laver voldsomme angreb på træet, da de nærmest udhuler træet og derved svækker selve konstruktionen og i modsætning til andre insekter, så angriber de sundt træ og gerne træ, der er skjult i husets konstruktion, så det kan være særdeles svært at identificere. Herkulesmyrerne er natteaktive, så de ses ikke særlig ofte om dagen og derfor kan skaden allerede være stor, når man opdager myrerne og man kan være nødsaget til at udskifte dele af konstruktionen.

Som tidligere omtalt, så er det nordjyske og nordsjællandske områder, der er ramt af herkulesmyrer og bor man ud til skovområder eller har sommerhus i disse områder, så tilrådes det at holde øje med om der er trafik af herkulesmyrer og derefter at handle i en fart inden skaden bliver alt for stor. 


Bekæmpelse

Der findes rigtig mange husråd. De fleste har ingen effekt overhovedet.

Husk altid på, at myrerne lever nede i jorden eller under fliser, sten og lignende. Derfor virker kogende vand ikke, det vil kun dræbe de få myrer, der bliver ramt, men hvad med de mange tusinde myrer under jorden? Det samme gælder de fleste andre ”gode råd”. 

Der er dog nogle ting, man kan gøre for ikke at lokke myrerne ind i sin bolig. Hyppig rengøring, så der ikke ligger brødkrummer og lignende, fjerne tomme dåser – især sodavandsdåser. Hvis man observerer revner i gulvet, under vinduer og lignende steder, så få dem fuget i en fart, så har man da gjort noget.

Man kan vælge at købe sig fattig i bekæmpelsesmidler, der ikke har den store effekt, da de ligeledes kun virker på de myrer, der lige kom forbi den dag. Hvis man skal bekæmpe myrer, så skal man anvende myregift, myrerne tager med ned i boet og får overført til de andre myrer og helst dronningen. Især når myrerne har etableret sig under dit hus og kommer indendørs, så bliver man nødt til at anvende professionelle bekæmpelsesmidler ellers slipper man aldrig af med problemet. 

Ring til Dansk Skadedyr, vi ved hvilke midler, der skal bruges, når vi bekæmper myrer. Vi tilbyder både enkeltbehandlinger og 1-årige serviceaftaler.

HUSK: Vores naborabatter – ring og hør nærmere.

Ring til os

MobilePay

20708500