Støvlus & Boglus
Støvlus, boglus eller barklus – kært barn har mange navne. På latin; Psocoptera. Det er det samme lille insekt, navnet alt afhængig af, hvor den lever. Støvlusen lever i bark på træer og lignende steder, hvor der er fugtigt og den tåler ikke for meget varme og udtørring. Indenfor oplever man støvlus i bøger og papir, hvor der er fugt, deraf navnet boglus.
Støvlusene lever af skimmelsvamp og er ofte at se på fugtige ydermure og det samme indvendig, hvis man er så uheldig at have fået skimmelsvamp indvendig i sit hus på grund af fugt. Især på nybyggede huse vil man kunne opleve støvlus i store mængder, da murene er fugtige i lang tid.
Støvlusen er meget lille, cirka 1-5 millimeter lange og ofte meget lyse i farven og med antenner foran. De kan være utrolig svære at få øje på.
Formeringen foregår hele året, der er ingen bestemt sæson for støvlus. De lægger flere hundrede æg ad gangen, dette foregår under et spind, som beskytter mod eventuelle farer. Støvlus har enten ingen eller meget små vinger. De kan dog ikke flyve, men udelukkende bruge disse små vinger til at ”baske” sig fremad med.
Støvlus er ikke farlige, som sådan, men blot ulækre, især når de går i vores madvarer. De vil mange gange kunne være i mel og lignende.
Man kan sige, at de er til gene for mennesker, når de optræder i stort antal og så er de et tegn på, at der er fugt og sandsynligvis skimmelsvamp.
Der er heldigvis hjælp at hente. Hos Dansk Skadedyr udfører vi to behandlinger med to–tre ugers interval.